Gratis, ubegrænsede sessioner betalt af din arbejdsgiver.
Vi giver så meget af os selv, når vi er på arbejde. Med Blumen kan din arbejdsgiver tilbyde dig sessioner hos en psykolog, der forstår dig.
Kom i gang med det samme
Hos Blumen er der ingen venteliste. Du kan starte et forløb med en psykolog indenfor 48 timer.
Bliv mødt hvorend du er
På Vesterbro eller WWW – afhold dine samtaler online eller besøg vores hyggelige praksis.
Få ro i både sind og pengepung
Psykologhjælp er svært at prioritere i et stramt budget. Hos Blumen betales dit forløb af din arbejdsgiver.
Stress
Livet må godt gå stærkt. Men ikke for stærkt. Vi er eksperter i at identificere og forebygge stress.
Depression
Meningen kan være svær at finde. Hos Blumen finder vi de øjeblikke i dit liv, der giver mening for dig – også privat.
Relationer
Livet er for godt til ikke at dele det med nogen. I terapien kan du arbejde på relationer – svære som lette, nye som gamle.
Angst
...er en naturlig del af livet, men må aldrig holde dig tilbage. Sammen kan vi overvinde angsttanker og blive frie.
Selvudvikling
Du har ubegrænset potentiale – det skal bare aktiveres. Vi hjælper dig med at bygge den indre rumraket, så du kan komme afsted 🚀
Ensomhed
8% af Danmark føler sig ensomme. Du er altså ikke alene om at føle dig alene. I Blumen er vi eksperter i ensomhed.
Vaner
50% af vores liv er styret af vores vaner – både de gode og de dårlige. Hos Blumen kan du lære at bruge vanetænkning til at nå dine mål.
Performance
Konstant forbedring er en proces, ikke et mål. I et forløb hos en Blumen-psykolog kan du arbejde på dig selv på en bæredygtig måde.
Selvværd
Føler du dig som en baggrundsfigur? Hos Blumen arbejder vi på, at du igen kan blive main character i dit eget liv.
Vi er eksperter i HR-sprog. Skriv din arbejdsmail her, så sender vi dig fem gode grunde til at tilbyde medarbejderterapi, du kan videresende til den HR-ansvarlige, der hvor du arbejder.
Tidligere klient hos Blumen:
"Spørgeskemaet til at blive matchet med en psykolog virkede perfekt. Min psykolog var det perfekte match for mig. Han var dygtig, behagelig og god til at lytte. Jeg kunne godt have brugt at blive udfordret lidt mere, men overordnet er jeg utrolig taknemmelig for mine sessioner."
Case: ASENTO
— Markus Møberg, CEO i ASENTO
Der er mange grunde til at starte hos en psykolog – alle er gode og rigtige.
Det kan være, du føler dig udmattet, mærker symptomer på stress eller depression, at du i dine nære relationer bliver ved med at støde ind i de samme konflikter, eller at du står overfor nogle forandringer, som du har lyst til at få støtte til at håndtere bedst muligt.
Det kan også være, at det faktisk går ret godt for tiden, og at du har lyst til at udnytte energien til at udforske mere af dit potentiale.
Det afgørende er, at du - om end en lille del af dig - er nysgerrig på at lære dig selv og dine mønstre bedre at kende.
Det kan være grænseoverskridende at starte hos en psykolog – men at springe ud i det er klart det sværeste. Hos Blumen arbejder vores psykologer med metodefrihed. Det betyder, at de ikke vedkender sig samme skematiserede tilgang, men frit kan benytte sig af de metoder, der er mest gavnlige for netop dit forløb.
I en første samtale vil du således i samarbejde med din psykolog spore dig ind på, hvad jeres kommende forløb skal handle om. Det er altså ikke din opgave at have hverken det fulde overblik eller en klar dagsorden for terapien. Derfor er det helt okay at dukke op til terapien uden egentligt helt at vide, hvad der fylder. Et psykologforløb er et samarbejde.
Hos Blumen favner vi både bredt og præcist. Derfor bruger vi flere forskellige psykologiske tilgange som blandt andet de kognitive, systemiske, integrative, narrative og interpersonelle tilgange.
Uanset tilgangen er vores erfarne psykologer hos Blumen dedikerede til at skabe et trygt og støttende rum, hvor du kan udforske dine udfordringer, styrke dine ressourcer og opnå personlig vækst og velvære. Vores mål er at hjælpe dig med at skabe positive forandringer i dit liv og opnå en dybere forståelse af dig selv og dine relationer.
Hos Blumen har vi et stort netværk af fast tilknyttede psykologer, der er kategoriseret efter baggrund, kompetencer og metode. Psykologerne bliver optaget i netværket på baggrund af en udførlig fagligt, personligt og professionelt forankret screeningproces.
Gennem vores søsterfirma Avilius har vi også adgang til en mindre gruppe fastansatte kandidatstuderende fra psykologistudiet, der kan varetage udviklende forløb til fx. virksomheder med mange unge medarbejdere.
Ræk ud til os, hvis du er interesseret i at starte forløb med kandidatstuderende til din unge virksomhed.
Alle forløb er forskellige. Vi anbefaler som minimum ti samtaler. På den måde kan du i samarbejde med din psykolog i ro og mag arbejde dybdegående med dine udfordringer. Finder du i midten af forløbet ud af, at din terapeut ikke er den rette for dig, kan du altid skifte til en anden.
Dit forløb skal selvfølgelig passe sammen med dit arbejds- og privatliv. Frekvens og tidspunkt for sessionerne aftaler du internt med din egen psykolog, men de fleste forløb starter med en frekvens på hver 14. dag.
Hos Blumen har vi et stort netværk af psykologer, der er inddelt efter kompetencer, baggrund og personlig erfaring. For at sikre det bedste match, skal du udfylde en egenvurdering. Vi kalder det et assessment. I dit første assessment oplyser du bl.a.:
· Hvilke udfordringer, du ønsker hjælp til
· Hvilken type energi, du ønsker i din terapeut
· Hvor du vil gå i terapi (online eller på Vesterbro)
· Hvilke temaer, der er gennemgående for dine udfordringer
På baggrund af dine oplysninger finder vi den perfekte psykolog til dig. Efter din første samtale (og gennem hele dit forløb) kan du altid bede om at blive matchet med en ny psykolog.
Du kan til hver en tid skifte psykolog. Efter hver samtale udfylder du et assessment, hvor du kan score psykologens kompetencer og bede om at blive matchet med en anden – så undgår du konfrontationen i terapilokalet.
Hvis din virksomhed allerede har en aftale hos Blumen, kan du oprette dig som klient her.
Har I ikke en aftale, kan du sende os din arbejdsmail her – så sender vi dig noget materiale, du kan sende videre til din kollega i HR.
Er det dig, der står for jeres virksomheds mentale trivsel, kan du booke et møde med os.
Vores arbejdsliv påvirker vores privatliv – og omvendt. Det hele handler om balancen, og begge dele vil formentlig være frugtbare at tale om. Du og din psykolog taler om lige præcis det, der giver mening for dig og din udvikling.
Vores psykologer arbejder under tavshedspligt og er underlagt de etiske principper for psykologer i Norden. De personfølsomme data der opstår på baggrund af dit terapiforløb, bliver aldrig videregivet til tredjepart uden komplet anonymisering.