Du kan ikke være der for alle. Men det kan vi.
Vis dine kollegaer, at du tager dig af dem og deres mentale sundhed. Hos Blumen tilbyder vi datadrevne sessioner, der giver sundere og mere produktive medarbejdere.
Psykologi – ikke papirnusseri
Vi ved I har travlt. Defor har vi har strømlinet onboardingen, så I kan komme i gang på 0,5.
Sessioner på Vesterbro eller WWW
Lad dine kollegaer vælge, om de vil starte i forløb online eller besøge vores hyggelige, centrale praksis.
Fingeren i jorden og hånden på hjertet
I vores Manager Dashboard kan du følge performance, sygefravær og arbejdsglæde på tværs af virksomheden.
Sundere kollegaer
Udvis oprigtig interesse i dine kollegaers personlige udvikling. Vores forløb booster livsglæden, kreativiteten og nysgerrigheden.
Bedre fastholdelse
Undgå at dine største talenter smutter over til konkurrenten. At investere i sine medarbejdere styrker forholdet mellem arbejdsgiver og -tager.
Færre sygemeldinger
Sygefravær er en dyr, uforudset udgift – også på den sociale konto. Vores forløb reducerer sygefravær med op til 12% årligt.
Hånden på hjertet. Fingeren på pulsen.
I vores Manager Dashboard kan du bevare overblikket over dine kollegaers mentale sundhed, arbejdsglæde og risiko for sygefravær.
Til de virksomheder der går det ekstra stykke.
Blumens datadrevne sessioner er for de virksomheder, der ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor der er fokus på at forebygge sygemeldinger og klæde medarbejderne på til at opnå mere i arbejdslivet samtidigt med, at de har værktøjerne til at passe på deres mentale sundhed.
Slut med dårlige matches.
Relationen mellem klient og psykolog er afgørende for forløbets effekt. Når du starter hos Blumen udfylder du først 20 personlige spørgsmål, vi bruger til at matche dig med den helt rigtige psykolog – for eksempel Emil her, som har været med os siden 2021.
Vi er eksperter i at tale med dem, der tager de store beslutninger. For faktisk er en investering i god medarbejdertrivsel også en god forretning. Skriv dig op her, så sender vi et CFO-overtalelses-kit!
Der er mange grunde til at starte hos en psykolog – alle er gode og rigtige.
Som kunde i Blumen giver du dine kollegaer muligheden for at mærke efter og arbejde på deres udfordringer, inden det går galt. Det sparer både tid, penge og ressourcer – og giver samtidig dig en mulighed for at vise dine kollegaer, at I tager jer af dem og deres mentale helbred.
Nogle starter i forløb for at arbejde med konkrete problemstillinger, der afholder dem fra at leve op til deres fulde potentiale. Gængse problematikker inkluderer stress, angst og depression, men kan også udspringe af svære relationer, livskriser eller eksistentielle spørgsmål.
Andre starter i forløb, fordi det faktisk går ret godt – og de derfor har energi til at gå i dybden og udforske mere af deres potentiale.
Det afgørende er, at dine kollegaer er nysgerrige på at lære sig selv bedre at kende.
Det kan være grænseoverskridende at starte i forløb – men at tage skridtet ind i den første samtale er uden tvivl det sværeste. Hos Blumen arbejder vores psykologer med metodefrihed. Det betyder, at de ikke vedkender sig samme skematiserede tilgang, men frit kan benytte sig af de metoder, der er mest gavnlige for netop din enkelte kollegas forløb.
I en første samtale vil din kollega samarbejde med deres psykolog og tilrettelægge, hvad det kommende forløb skal handle om.
Hos Blumen favner vi både bredt og præcist. Derfor bruger vi flere forskellige tilgange som blandt andet kognitive, systemiske, integrative, narrative og interpersonelle værktøjer.
Uanset den tilgangen er vores erfarne psykologer hos Blumen dedikerede til at skabe et trygt og støttende rum, hvor dine kollegaer kan udforske deres udfordringer, styrke deres ressourcer og opnå personlig vækst og velvære. Vores mål er at hjælpe dine kollegaer med at skabe positive forandringer i deres liv og opnå en dybere forståelse af sig selv og deres relationer.
I vores Manager Dashboard får du adgang til anonymiseret og ikke-personfølsom, selvrapporteret data som for eksempel livskvalitet, stressniveau og performance. Derudover risikoen for sygefravær, loyalitetsfølelse og generel medarbejdertilfredshed.
Hos Blumen har vi et stort netværk af fast tilknyttede psykologer, der er kategoriseret efter baggrund, kompetencer og metode. Psykologerne bliver optaget i netværket på baggrund af en udførlig fagligt, personligt og professionelt forankret screeningproces.
Gennem vores partnere i Avilius har vi også adgang til en mindre gruppe fastansatte kandidatstuderende fra psykologistudiet, der kan varetage mindre terapeutiske opgaver til fx. virksomheder med mange unge medarbejdere.
Ræk ud til os, hvis du er interesseret i at starte forløb med kandidatstuderende til din unge virksomhed.
Hos Blumen køber du et vist antal licenser. Én licens giver adgang til forløb for én person i ubegrænset tid. Det er typisk mellem 10-15% af medarbejderne i en virksomhed, der er interesserede i at starte i forløb.
Har I således fx. ti licenser hos Blumen, kan ti af dine kollegaer være i forløb samtidig. Ved øget intereesse kan I enten føje flere licenser til jeres virksomhedsaftale, eller tilføje de overskydende interessede tilmeldinger til en venteliste. Ved ventelistefunktionaliteten er det således først-til-mølle, og dine tilmeldte kollegaer vil få direkte besked, når der igen er en ledig licens til rådighed.
Alle forløb er forskellige, men for at sikre en reel effekt, anbefaler vi som minimum ti samtaler. På den måde kan din kollega i samarbejde med deres psykolog i ro og mag arbejde dybdegående med de nærværende udfordringer.
Brug vores prisudregner til at få et tilbud til netop din virksomhed her.
Hos Blumen kan man starte i forløb, lige når man har lyst. Ønsker du kun at tilbyde forløb til dine kollegaer udenfor arbejdstiden, aftaler vi selvfølgelig dette. De ønskede rammer for forløbene tilrettelægges sammen med dig, så vi sikrer maksimal effektivitet i arbejdsdagen.
Vi har erfaret, at cirka 10-15% af de ansatte i din virksomhed er interesserede i at starte i forløb i dag. Ved forhøjet efterspørgsel kan I føje yderligere licenser til jeres virksomhedsaftale eller tilføje de interesserede kollegaer til en intern venteliste. De vil løbende få direkte besked, når der er en ledig licens.
Er der kontinuerligt et højt antal kollegaer på ventelisten anbefaler vi, at man løbende tilføjer licenser til sin virksomhedsaftale for at sikre medarbejdertilfredsheden og kollegaernes mentale trivsel.
Alle vores virksomhedsaftaler starter med et pilotprogram for at vurdere, om I har brug for vores ydelser. Vores mest populære pilotprogram giver adgang til forløb for fem ansatte i tre måneder.
Efter de tre måneders pilot vil vi sammen med dine kollegaer i forløb finde ud af, om vores løsning er den rette for jer.
På fremtidens arbejdsplads har vi vores hele personlighed med på kontoret. Udfordringer og muligheder i privatlivet påvirker vores arbejdsliv – og omvendt. Derfor kan man som klient i Blumen tale med sin psykolog om lige præcis det, der fylder i alle aspekter af livet.
Vores psykologer arbejder under tavshedspligt og er underlagt de etiske principper for psykologer i Norden. Individuel og personfølsom data er derfor ikke tilgængelig.
Den overordnede effektivitet af forløbene og de relaterede metrikker – medarbejdertilfredshed, livskvalitet mv. aggregeres i fuldt anonymiseret form og kan løbende monitoreres på dit Manager Dashboard.